Luyện nghe bài hát Uendeligt Øjebliik

Morgenhimmelen fra rd til bl pastel.
p ryggen i sandet ved vandet, bare mig selv.
Og hvisker til mig, fortller kloge ting.
Rusker i mit hr, og til en mges vinge.
Og solen stille frem fra under verdens kant.
Og varme kys der smelter selv en hrdet mand.
Og lover liv og lys og lyst, til os ynkelige.
Jeg str i midten af det hele og symfonien.
Og helt inderst inde, dybest nede.
Ligger en lille og tigger mig, lad lyset lede.
I for at krybe af sted, i klderskakter.
En mrk underverden, rutineslag vist tller takter.
Det jeg selv have sagt mig, men mit syn var slret.
Og er det i morgen, nr sjask og sjap gr byen plret.
Men nu er mit syn forstrret, skrpet.
Som om jeg pludselig, ser alting i hjertet.

Det er bilister, der dytter i ken.
Det er syreregn, det er sydom i sen.
Det er pisgule, sjaskvde, bybusser.
Den morgenbodega, folket der drukner i nye sjusser.
For tt multietnisk vakuumpakket af beton.
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er om.
Det er de fortabte, det er de forsmte.
De der var dmt til at tabe, fr det begyndte.
Et jeblik.
Livet der var et kort sekund, nu er det faret vk.
Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig.
bare det m tage mig med.
Et jeblik.
der var et ganske kort sekund, nu er det faret vk.
Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
nsker det m tage mig med.

2
Nattehimmelen tysser s fjern og bl.
Med millioner, nej milliarder af p.
Og alle til mig, glimter og skinner klart.
Lyser for evigt, jeg kom i gr og snart.
Sikke historier de kan, bare man kunne det sprog.
Og duggen grder for mig, p mit jenlg.
jeg falder hen, og drmmer stjernes sang.
Jeg ved de venter p mig, ved jeg var engang.
Og det gr et sekund, men jeg brer ingen nag.
S stille at jeg fornemmer, vingeslag.
tyndekraften slipper sit tag.
I mit sind og min sjl, og kroppen tilbage.
Og s stikker jeg af, lysr.
Ingen fysikker kan bre de jeg krydser.
Og helt inde, aller dybest nede.
Ligger en lille og ler, fordi vi tog af sted.

Vk fra bilister, der dytter i ken.
Fra syreregn, fra sydom i sen.
Fra pisgule, sjaskvde, bybusser.
Fra morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser.
Fra tt multietnisk blokke af beton.
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er om.
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede.
De der venter et liv, p lotto-miraklet.
Et jeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det vk.
Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig.
nsker bare det m mig med.
Et jeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det vk.
Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig.
nsker bare det m mig med.