Luyện nghe bài hát Uendeligt Øjebliik

Morgenhimmelen fra rd til bl pastel.
p ryggen i sandet ved vandet, bare mig selv.
Og vinden til mig, fortller kloge ting.
Rusker i mit hr, og til en mges vinge.
Og solen bryder stille frem fra under kant.
Og sender varme kys der selv en hrdet mand.
Og liv og lys og lyst, til alle os ynkelige.
Jeg str i af det hele og nyder symfonien.
Og helt inderst inde, dybest nede.
Ligger en lille dreng og mig, lad lyset lede.
I stedet for at af sted, i klderskakter.
En mrk underverden, hvor vist tller takter.
Det jeg selv have sagt mig, men mit syn var slret.
Og er det igen i morgen, nr sjask og sjap gr plret.
Men nu er mit syn forstrret, skrpet.
Som om jeg pludselig, ser alting i hjertet.

Det er bilister, der dytter i ken.
Det er syreregn, det er sydom i sen.
Det er pisgule, sjaskvde, bybusser.
Den morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser.
For tt vakuumpakket blokke af beton.
Helt ude hvor vist nok er vendt om.
Det er de fortabte, det er de forsmte.
De der var dmt til at tabe, fr det begyndte.
Et jeblik.
Livet der var et ganske sekund, nu er det faret vk.
Det rammer p mit sted, og jeg overgiver mig.
bare det m tage mig med.
Et jeblik.
der var et ganske kort sekund, nu er det faret vk.
Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig.
nsker det m tage mig med.

2
Nattehimmelen tysser s fjern og bl.
Med millioner, nej milliarder af p.
Og alle blinker til mig, og skinner klart.
for evigt, jeg kom i gr og forsvinder snart.
Sikke historier de kan, hvis man kunne det sprog.
Og duggen grder for mig, p mit jenlg.
Indtil jeg falder hen, og drmmer sang.
Jeg ved de p mig, ved jeg var derude engang.
Og det gr ondt et sekund, men jeg brer nag.
S stille at jeg fornemmer, vingeslag.
Fornemmer tyndekraften sit tag.
I mit sind og min sjl, og ligger tilbage.
Og s stikker jeg af, lysr.
Ingen fysikker kan bre de jeg krydser.
Og inderst inde, aller dybest nede.
Ligger en lille og ler, fordi vi tog af sted.

Vk fra morgensure bilister, der i ken.
Fra iskold syreregn, fra i sen.
Fra pisgule, sjaskvde, bybusser.
Fra morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser.
Fra tt vakuumpakket blokke af beton.
Helt ude hvor vist nok er vendt om.
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede.
De der et helt liv, p lotto-miraklet.
Et jeblik.
Livet der var et ganske sekund, nu er det faret vk.
Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
bare det m tage mig med.
Et jeblik.
Livet der var et kort sekund, nu er det faret vk.
Det rammer p mit sted, og jeg overgiver mig.
nsker det m tage mig med.