Luyện nghe bài hát Uendeligt Øjebliik

Morgenhimmelen fra rd til bl pastel.
Ligger p i sandet ved vandet, bare mig selv.
Og vinden hvisker til mig, fortller ting.
i mit hr, og skubber til en mges vinge.
Og solen bryder frem fra under verdens kant.
Og sender varme kys der smelter selv en mand.
Og liv og lys og lyst, til alle os ynkelige.
Jeg str i midten af det og nyder symfonien.
Og helt inde, aller dybest nede.
Ligger en lille dreng og mig, lad lyset lede.
I for at krybe af sted, i klderskakter.
En mrk underverden, hvor vist tller takter.
Det kunne jeg selv sagt mig, men mit syn var slret.
Og er det igen i morgen, nr og sjap gr byen plret.
Men nu er mit syn forstrret, skrpet.
Som om jeg pludselig, ser klart i hjertet.

Det er morgensure bilister, der i ken.
Det er iskold syreregn, det er i sen.
Det er pisgule, sjaskvde, bybusser.
Den morgenbodega, der drukner dagen i nye sjusser.
For tt multietnisk blokke af beton.
ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om.
Det er de fortabte, det er de forsmte.
De der var dmt til at tabe, fr det begyndte.
Et jeblik.
Livet der var et kort sekund, nu er det faret vk.
Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig.
bare det m tage mig med.
Et jeblik.
der var et ganske kort sekund, nu er det faret vk.
Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
nsker bare det m mig med.

2
Nattehimmelen tysser s fjern og bl.
Med millioner, nej af stjerner p.
Og alle blinker til mig, og skinner klart.
for evigt, jeg kom i gr og forsvinder snart.
Sikke historier de kan, hvis bare man det sprog.
Og duggen for mig, falder p mit jenlg.
Indtil jeg falder hen, og drmmer sang.
Jeg ved de p mig, ved jeg var derude engang.
Og det gr ondt et sekund, men jeg ingen nag.
S stille at jeg fornemmer, vingeslag.
tyndekraften slipper sit tag.
I mit sind og min sjl, og ligger tilbage.
Og s jeg af, tilbagelgger lysr.
Ingen kan bre de uendeligheder jeg krydser.
Og helt inderst inde, aller nede.
Ligger en dreng og ler, fordi vi tog af sted.

Vk fra bilister, der dytter i ken.
Fra iskold syreregn, fra i sen.
Fra pisgule, sjaskvde, bybusser.
Fra morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser.
Fra tt multietnisk blokke af beton.
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er om.
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede.
De der venter et liv, p lotto-miraklet.
Et jeblik.
der var et ganske kort sekund, nu er det faret vk.
Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
nsker bare det m mig med.
Et jeblik.
Livet der var et kort sekund, nu er det faret vk.
Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig.
nsker bare det m mig med.