Morgenhimmelen fra rd til bl pastel. Ligger p ryggen i sandet ved vandet, mig selv. Og hvisker til mig, fortller kloge ting. i mit hr, og skubber til en mges vinge. Og solen bryder stille fra under verdens kant. Og sender varme kys der smelter selv en mand. Og liv og lys og lyst, til alle os ynkelige. Jeg str i midten af det og nyder symfonien. Og helt inde, aller dybest nede. Ligger en lille dreng og mig, lad lyset lede. I stedet for at af sted, i klderskakter. En mrk underverden, hvor vist tller takter. Det kunne jeg selv have mig, men mit syn var slret. Og er det igen i morgen, nr sjask og sjap gr plret. Men nu er mit syn forstrret, skrpet. Som om jeg pludselig, ser alting i hjertet.
Det er morgensure bilister, der i ken. Det er syreregn, det er sydom i sen. Det er pisgule, sjaskvde, bybusser. Den morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser. For tt multietnisk blokke af beton. ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om. Det er de fortabte, det er de forsmte. De der var dmt til at tabe, fr det begyndte. Et jeblik. Livet der var et kort sekund, nu er det faret vk. Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig. bare det m tage mig med. Et jeblik. Livet der var et ganske sekund, nu er det faret vk. Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig. bare det m tage mig med.
2 Nattehimmelen tysser s rolig og bl. Med millioner, nej milliarder af p. Og alle blinker til mig, glimter og klart. Lyser for evigt, jeg kom i gr og snart. Sikke historier de kan, bare man kunne det sprog. Og duggen grder for mig, p mit jenlg. Indtil jeg falder hen, og drmmer sang. Jeg ved de p mig, ved jeg var derude engang. Og det gr et sekund, men jeg brer ingen nag. S stille at jeg fornemmer, vingeslag. Fornemmer tyndekraften sit tag. I mit sind og min sjl, og ligger tilbage. Og s jeg af, tilbagelgger lysr. Ingen kan bre de uendeligheder jeg krydser. Og helt inde, aller dybest nede. Ligger en lille dreng og ler, vi tog af sted.
Vk fra bilister, der dytter i ken. Fra syreregn, fra sydom i sen. Fra pisgule, sjaskvde, bybusser. Fra morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser. Fra tt multietnisk vakuumpakket af beton. Helt ude hvor vist nok er vendt om. Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede. De der venter et liv, p lotto-miraklet. Et jeblik. der var et ganske kort sekund, nu er det faret vk. Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig. nsker det m tage mig med. Et jeblik. Livet der var et kort sekund, nu er det faret vk. Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig. nsker bare det m mig med.