Luyện nghe bài hát Uendeligt Øjebliik

Morgenhimmelen fra rd til bl pastel.
Ligger p i sandet ved vandet, bare mig selv.
Og hvisker til mig, fortller kloge ting.
Rusker i mit hr, og til en mges vinge.
Og solen bryder stille frem fra verdens kant.
Og sender varme kys der smelter selv en mand.
Og lover liv og lys og lyst, til os ynkelige.
Jeg str i midten af det hele og symfonien.
Og helt inderst inde, aller nede.
Ligger en lille dreng og mig, lad lyset lede.
I stedet for at af sted, i klderskakter.
En mrk underverden, hvor rutineslag tller takter.
Det kunne jeg have sagt mig, men mit syn var slret.
Og er det igen i morgen, nr og sjap gr byen plret.
Men nu er mit syn forstrret, skrpet.
Som om jeg pludselig, ser alting i hjertet.

Det er morgensure bilister, der i ken.
Det er iskold syreregn, det er i sen.
Det er pisgule, sjaskvde, bybusser.
Den morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser.
For tt multietnisk vakuumpakket af beton.
Helt ude hvor borgerskabet nok er vendt om.
Det er de fortabte, det er de forsmte.
De der var dmt til at tabe, fr det begyndte.
Et jeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det vk.
Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
bare det m tage mig med.
Et jeblik.
der var et ganske kort sekund, nu er det faret vk.
Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
bare det m tage mig med.

2
Nattehimmelen s rolig fjern og bl.
Med millioner, nej milliarder af p.
Og alle til mig, glimter og skinner klart.
for evigt, jeg kom i gr og forsvinder snart.
Sikke historier de kan, hvis man kunne det sprog.
Og duggen for mig, falder p mit jenlg.
Indtil jeg falder hen, og drmmer sang.
Jeg ved de venter p mig, ved jeg var engang.
Og det gr ondt et sekund, men jeg ingen nag.
S stille at jeg fornemmer, vingeslag.
tyndekraften slipper sit tag.
I mit sind og min sjl, og kroppen tilbage.
Og s jeg af, tilbagelgger lysr.
Ingen kan bre de uendeligheder jeg krydser.
Og helt inderst inde, dybest nede.
Ligger en lille dreng og ler, vi tog af sted.

Vk fra morgensure bilister, der i ken.
Fra syreregn, fra sydom i sen.
Fra pisgule, sjaskvde, bybusser.
Fra morgenbodega, folket der dagen i nye sjusser.
Fra tt multietnisk blokke af beton.
Helt ude hvor borgerskabet vist nok er om.
Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede.
De der venter et liv, p lotto-miraklet.
Et jeblik.
Livet der var et ganske sekund, nu er det faret vk.
Det p mit svageste sted, og jeg overgiver mig.
bare det m tage mig med.
Et jeblik.
Livet der var et ganske kort sekund, nu er det vk.
Det rammer p mit svageste sted, og jeg mig.
bare det m tage mig med.