Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe efter ting
vil et grdigt lille barn.
Binde med en ring
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p vis:
Man os p mund og hnd,
med vanens stramme bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at skrme os mod
med sde kontrakter vi os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg dig
var vi vist i krlighed p rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de glder kun den stund,
til glden er og alting forbi.

2. og gteskab,
hvad kommer de hinanden
Krlighedens gab,
til gr af led.
er den vilde blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer hedt i og slud.
Man os p mund og hnd,
med vanens tusen bnd,
men kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle er en flugt
de rde vilde flugt
fra tvungne fortrampede sti.
Du m ikke eje mig. Jeg ikke dig.
mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hnd og
de kun den svimle stund,
det er kysset fra dig jeg ka' li.

3. Mde der venter os,
og ingen v, det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
ved hver en venlighed,
men tro, at det bliver ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man binder os p og hnd,
men man kan ikke nd,
og er fangne, nr tanken er fri.
Vi har en indre her,
som styrkes i sit vrd,
nr bare vi for det, vi ka li.
Den, som holder sjlen rank, ka aldrig trl.
ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at drmme om blir aldrig forbi.'
( Man binder os p og hnd, 1940)