Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe blanke ting
vil et grdigt lille barn.
andre med en ring
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og gr p samme vis:
Man os p mund og hnd,
med vanens tusen bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi leger hos en, som ved
at skrme os mod
med sde kontrakter vi os i.
Kunne vi de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i p mere rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de glder kun den stund,
til glden er borte og forbi.

2. og gteskab,
hvad kommer de hinanden
Krlighedens gab,
til gr af led.
Elskov er den blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men hedt i storm og slud.
Man binder os p og hnd,
med vanens tusen bnd,
men ingen kan ejes. Vi os fri.
I krtegn er en flugt
de rde sansers flugt
fra tvungne fortrampede sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ja og ikke nej.
De ord vi svor med hnd og
de kun den svimle stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde hvad der os,
og v, hvordan det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
Glad ved en venlighed,
men tro, at det bliver ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har krav p fred.
Man os p mund og hnd,
men man kan binde nd,
og ingen er fangne, nr er fri.
Vi har en indre her,
som i sit eget vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjlen rank, ka blie trl.
Ingen ka det, som vi bestemmer sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at drmme om frihed blir forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)