1. efter blanke ting vil et grdigt lille barn. andre med en ring gr man som helbefarn. Tnk har man stet tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og gr p samme vis: Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, og det er at flagre sig fri. Vi leger hos en, som ved at skrme os mod med sde kontrakter vi os i. Kunne vi forbyde de tre jeg lover dig var vi i krlighed p mere rlig vej. De ord, vi med hnd og mund, de kun den korte stund, til glden er borte og forbi.
2. og gteskab, hvad kommer de ved? tomme gab, til gr af led. Elskov er den blomst: I gr den ud. fr den sin bekomst, men blomstrer hedt i og slud. Man binder os p og hnd, med vanens stramme bnd, men kan ejes. Vi flagrer os fri. I krtegn er en flugt de rde vilde flugt fra pligternes fortrampede sti. Du m ikke eje mig. Jeg ejer dig. Alle mine kys er ikke ja og nej. De ord vi med hnd og mund de glder kun den stund, det netop er fra dig jeg ka' li.
3. Mde hvad der os, og v, hvordan det gr. Bre uden trods, hva der s forestr. ved hver en venlighed, men tro, at det bliver ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har ingen p fred. Man os p mund og hnd, men man kan binde nd, og ingen er fangne, nr er fri. Vi har en fstning her, som styrkes i sit vrd, nr bare vi for det, vi ka li. Den, som holder sjlen rank, ka blie trl. Ingen ka det, som vi bestemmer sel. Det vi med hnd og mund i fr en morgenstund, at drmme om frihed aldrig forbi.' ( Man os p mund og hnd, 1940)