Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe efter ting
vil hvert et lille barn.
Binde andre med en
gr man som helbefarn.
Tnk hvor har man tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p samme
Man binder os p og hnd,
med vanens stramme bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at os mod ensomhed
med sde kontrakter vi os i.
Kunne vi forbyde de tre jeg lover dig
var vi i krlighed p mere rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til er borte og alting forbi.

2. og gteskab,
hvad kommer de hinanden
tomme gab,
til gr af led.
er den vilde blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men hedt i storm og slud.
Man os p mund og hnd,
med tusen stramme bnd,
men ingen kan ejes. Vi os fri.
I alle er en flugt
de rde sansers vilde
fra tvungne fortrampede sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ja og ikke nej.
De ord vi svor med hnd og
de kun den svimle stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde hvad der os,
og v, hvordan det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
ved hver en venlighed,
men uden tro, at det ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man os p mund og hnd,
men man kan binde nd,
og ingen er fangne, nr er fri.
Vi har en fstning her,
som i sit eget vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjlen rank, ka aldrig trl.
Ingen ka regere det, som vi sel.
Det lover vi med hnd og
i fr en morgenstund,
at drmme om blir aldrig forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)