1. Gribe efter ting vil et grdigt lille barn. Binde med en ring gr man som helbefarn. Tnk hvor har man tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og livet gr p vis: Man binder os p og hnd, med vanens stramme bnd, og det er at flagre sig fri. Vi leger hos en, som ved at skrme os mod med sde vi luller os i. Kunne vi de tre ord: jeg lover dig var vi vist i krlighed p rlig vej. De ord, vi med hnd og mund, de kun den korte stund, til glden er borte og forbi.
2. og gteskab, kommer de hinanden ved? Krlighedens gab, til gr af led. Elskov er den blomst: I gr den ud. fr den sin bekomst, men blomstrer i storm og slud. Man binder os p og hnd, med vanens tusen bnd, men kan ejes. Vi flagrer os fri. I krtegn er en flugt de rde vilde flugt fra pligternes tvungne sti. Du m ikke eje mig. Jeg ejer dig. Alle kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi svor med hnd og de kun den svimle stund, det er kysset fra dig jeg ka' li.
3. Mde der venter os, og ingen v, det gr. Bre uden trods, hva der s forestr. Glad ved en venlighed, men tro, at det bliver ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har krav p fred. Man binder os p og hnd, men man kan ikke nd, og ingen er fangne, nr er fri. Vi har en fstning her, som i sit eget vrd, nr bare vi for det, vi ka li. Den, som sjlen rank, ka aldrig blie trl. ka regere det, som vi bestemmer sel. Det lover vi med hnd og i fr en morgenstund, at drmme om frihed blir forbi.' ( Man os p mund og hnd, 1940)