1. Gribe efter blanke vil hvert et lille barn. andre med en ring gr man som helbefarn. Tnk hvor har man tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og livet gr p vis: Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, og det er besvrligt at sig fri. Vi skjul hos en, som ved at os mod ensomhed med sde kontrakter vi os i. Kunne vi de tre ord: jeg lover dig var vi vist i krlighed p mere vej. De ord, vi med hnd og mund, de glder kun den stund, til er borte og alting forbi.
2. og gteskab, hvad de hinanden ved? tomme gab, til gr af led. Elskov er den blomst: I gr den ud. fr den sin bekomst, men blomstrer hedt i og slud. Man os p mund og hnd, med vanens tusen bnd, men ingen kan ejes. Vi os fri. I alle er en flugt de rde sansers flugt fra pligternes tvungne sti. Du m ikke eje mig. Jeg ikke dig. Alle kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi med hnd og mund de glder kun den stund, det er kysset fra dig jeg ka' li.
3. Mde der venter os, og ingen v, det gr. Bre skbnen trods, hva der s forestr. Glad ved en venlighed, men uden tro, at det ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har ingen p fred. Man binder os p og hnd, men man kan binde nd, og er fangne, nr tanken er fri. Vi har en indre her, som styrkes i sit vrd, nr bare vi for det, vi ka li. Den, som holder rank, ka aldrig blie trl. Ingen ka det, som vi bestemmer sel. Det vi med hnd og mund i fr en morgenstund, at drmme om blir aldrig forbi.' ( Man os p mund og hnd, 1940)