Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. efter blanke ting
vil hvert et grdigt barn.
Binde andre med en
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p vis:
Man os p mund og hnd,
med tusen stramme bnd,
og det er besvrligt at sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at skrme os mod
med sde kontrakter vi os i.
vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i krlighed p mere vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til glden er og alting forbi.

2. og gteskab,
kommer de hinanden ved?
Krlighedens gab,
til gr af led.
er den vilde blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer i storm og slud.
Man os p mund og hnd,
med tusen stramme bnd,
men kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle er en flugt
de rde sansers vilde
fra pligternes fortrampede sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og nej.
De ord vi med hnd og mund
de kun den svimle stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde der venter os,
og v, hvordan det gr.
Bre uden trods,
hva der s forestr.
Glad ved en venlighed,
men tro, at det bliver ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man os p mund og hnd,
men man kan ikke nd,
og er fangne, nr tanken er fri.
Vi har en indre her,
som i sit eget vrd,
nr bare vi for det, vi ka li.
Den, som sjlen rank, ka aldrig blie trl.
Ingen ka det, som vi bestemmer sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at drmme om frihed aldrig forbi.'
( Man binder os p og hnd, 1940)