Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe efter blanke
vil hvert et grdigt barn.
Binde med en ring
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og gr p samme vis:
Man binder os p og hnd,
med tusen stramme bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi leger hos en, som ved
at os mod ensomhed
med sde vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg dig
var vi vist i p mere rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til glden er borte og forbi.

2. og gteskab,
kommer de hinanden ved?
Krlighedens gab,
til gr af led.
er den vilde blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer hedt i og slud.
Man binder os p og hnd,
med vanens tusen bnd,
men kan ejes. Vi flagrer os fri.
I krtegn er en flugt
de rde vilde flugt
fra pligternes tvungne sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi med hnd og mund
de glder kun den stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde hvad der os,
og v, hvordan det gr.
Bre uden trods,
hva der s forestr.
ved hver en venlighed,
men uden tro, at det ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man os p mund og hnd,
men man kan binde nd,
og er fangne, nr tanken er fri.
Vi har en indre her,
som i sit eget vrd,
nr bare vi for det, vi ka li.
Den, som holder sjlen rank, ka aldrig trl.
Ingen ka regere det, som vi sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at drmme om frihed aldrig forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)