Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe blanke ting
vil et grdigt lille barn.
Binde andre med en
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p vis:
Man os p mund og hnd,
med vanens stramme bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at os mod ensomhed
med sde vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg dig
var vi vist i krlighed p rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til er borte og alting forbi.

2. og gteskab,
hvad kommer de hinanden
tomme gab,
til gr af led.
Elskov er den vilde
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer i storm og slud.
Man binder os p og hnd,
med tusen stramme bnd,
men kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle er en flugt
de rde sansers flugt
fra pligternes fortrampede sti.
Du m ikke eje mig. Jeg ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og nej.
De ord vi med hnd og mund
de glder kun den stund,
det er kysset fra dig jeg ka' li.

3. Mde hvad der os,
og ingen v, det gr.
Bre uden trods,
hva der s forestr.
Glad ved en venlighed,
men uden tro, at det ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har krav p fred.
Man os p mund og hnd,
men man kan binde nd,
og ingen er fangne, nr er fri.
Vi har en indre her,
som styrkes i sit vrd,
nr bare vi for det, vi ka li.
Den, som holder sjlen rank, ka blie trl.
Ingen ka det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hnd og
i fr en morgenstund,
at om frihed blir aldrig forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)