1. efter blanke ting vil hvert et grdigt barn. Binde med en ring gr man som helbefarn. Tnk hvor har man tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og gr p samme vis: Man os p mund og hnd, med vanens tusen bnd, og det er besvrligt at sig fri. Vi leger hos en, som ved at os mod ensomhed med sde kontrakter vi os i. Kunne vi de tre ord: jeg lover dig var vi vist i krlighed p mere vej. De ord, vi med hnd og mund, de glder kun den stund, til glden er og alting forbi.
2. og gteskab, hvad de hinanden ved? tomme gab, til gr af led. Elskov er den blomst: I gr den ud. fr den sin bekomst, men hedt i storm og slud. Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, men kan ejes. Vi flagrer os fri. I alle krtegn er en de rde sansers vilde fra pligternes fortrampede sti. Du m ikke eje mig. Jeg ikke dig. Alle mine kys er ja og ikke nej. De ord vi svor med hnd og de glder kun den stund, det er kysset fra dig jeg ka' li.
3. Mde der venter os, og v, hvordan det gr. Bre uden trods, hva der s forestr. ved hver en venlighed, men tro, at det bliver ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har krav p fred. Man binder os p og hnd, men man kan binde nd, og ingen er fangne, nr er fri. Vi har en indre her, som i sit eget vrd, nr vi kmper for det, vi ka li. Den, som sjlen rank, ka aldrig blie trl. ka regere det, som vi bestemmer sel. Det vi med hnd og mund i fr en morgenstund, at drmme om blir aldrig forbi.' ( Man binder os p og hnd, 1940)