1. Gribe efter ting vil hvert et grdigt barn. Binde andre med en gr man som helbefarn. Tnk har man stet tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og gr p samme vis: Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, og det er at flagre sig fri. Vi leger hos en, som ved at skrme os mod med sde vi luller os i. Kunne vi de tre ord: jeg lover dig var vi vist i p mere rlig vej. De ord, vi med hnd og mund, de glder kun den stund, til er borte og alting forbi.
2. og gteskab, hvad de hinanden ved? tomme gab, til gr af led. Elskov er den blomst: I gr den ud. fr den sin bekomst, men blomstrer hedt i og slud. Man os p mund og hnd, med vanens stramme bnd, men kan ejes. Vi flagrer os fri. I krtegn er en flugt de rde sansers vilde fra pligternes fortrampede sti. Du m ikke eje mig. Jeg ikke dig. Alle kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi med hnd og mund de kun den svimle stund, det er kysset fra dig jeg ka' li.
3. Mde der venter os, og ingen v, det gr. Bre skbnen trods, hva der s forestr. Glad ved en venlighed, men tro, at det bliver ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har krav p fred. Man os p mund og hnd, men man kan ikke nd, og ingen er fangne, nr er fri. Vi har en fstning her, som i sit eget vrd, nr vi kmper for det, vi ka li. Den, som holder rank, ka aldrig blie trl. Ingen ka det, som vi bestemmer sel. Det vi med hnd og mund i fr en morgenstund, at drmme om frihed aldrig forbi.' ( Man os p mund og hnd, 1940)