Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. efter blanke ting
vil hvert et lille barn.
Binde andre med en
gr man som helbefarn.
Tnk hvor har man tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p vis:
Man os p mund og hnd,
med vanens tusen bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi leger hos en, som ved
at skrme os mod
med sde kontrakter vi os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg dig
var vi vist i krlighed p mere vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til glden er og alting forbi.

2. og gteskab,
hvad kommer de hinanden
Krlighedens gab,
til gr af led.
er den vilde blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men hedt i storm og slud.
Man os p mund og hnd,
med vanens tusen bnd,
men ingen kan ejes. Vi os fri.
I alle er en flugt
de rde sansers flugt
fra pligternes tvungne sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi med hnd og mund
de glder kun den stund,
det er kysset fra dig jeg ka' li.

3. Mde der venter os,
og v, hvordan det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
Glad ved en venlighed,
men tro, at det bliver ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man binder os p og hnd,
men man kan ikke nd,
og ingen er fangne, nr er fri.
Vi har en indre her,
som styrkes i sit vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som sjlen rank, ka aldrig blie trl.
Ingen ka det, som vi bestemmer sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at om frihed blir aldrig forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)