Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe efter ting
vil hvert et lille barn.
andre med en ring
gr man som helbefarn.
Tnk hvor har man tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p vis:
Man binder os p og hnd,
med vanens stramme bnd,
og det er besvrligt at sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at os mod ensomhed
med sde vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre jeg lover dig
var vi i krlighed p mere rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til er borte og alting forbi.

2. og gteskab,
kommer de hinanden ved?
Krlighedens gab,
til gr af led.
Elskov er den vilde
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer i storm og slud.
Man os p mund og hnd,
med vanens stramme bnd,
men ingen kan ejes. Vi os fri.
I krtegn er en flugt
de rde vilde flugt
fra pligternes tvungne sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og nej.
De ord vi med hnd og mund
de kun den svimle stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde hvad der os,
og ingen v, det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
Glad ved en venlighed,
men uden tro, at det ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har krav p fred.
Man binder os p og hnd,
men man kan ikke nd,
og ingen er fangne, nr er fri.
Vi har en fstning her,
som i sit eget vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som holder rank, ka aldrig blie trl.
ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hnd og
i fr en morgenstund,
at drmme om blir aldrig forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)