Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe blanke ting
vil et grdigt lille barn.
Binde med en ring
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p vis:
Man os p mund og hnd,
med vanens tusen bnd,
og det er besvrligt at sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at os mod ensomhed
med sde vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre jeg lover dig
var vi vist i krlighed p mere vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til glden er og alting forbi.

2. og gteskab,
hvad de hinanden ved?
Krlighedens gab,
til gr af led.
er den vilde blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer i storm og slud.
Man os p mund og hnd,
med tusen stramme bnd,
men ingen kan ejes. Vi os fri.
I alle krtegn er en
de rde vilde flugt
fra tvungne fortrampede sti.
Du m ikke eje mig. Jeg ejer dig.
Alle kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hnd og
de kun den svimle stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde der venter os,
og ingen v, det gr.
Bre uden trods,
hva der s forestr.
ved hver en venlighed,
men uden tro, at det ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man binder os p og hnd,
men man kan ikke nd,
og er fangne, nr tanken er fri.
Vi har en fstning her,
som i sit eget vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjlen rank, ka blie trl.
Ingen ka regere det, som vi sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at drmme om frihed aldrig forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)