1. Gribe blanke ting vil hvert et lille barn. Binde andre med en gr man som helbefarn. Tnk har man stet tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og gr p samme vis: Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, og det er besvrligt at sig fri. Vi skjul hos en, som ved at skrme os mod med sde kontrakter vi os i. vi forbyde de tre ord: jeg lover dig var vi i krlighed p mere rlig vej. De ord, vi med hnd og mund, de glder kun den stund, til glden er borte og forbi.
2. og gteskab, hvad de hinanden ved? tomme gab, til gr af led. Elskov er den vilde I gr den ud. fr den sin bekomst, men hedt i storm og slud. Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, men ingen kan ejes. Vi os fri. I alle er en flugt de rde sansers vilde fra tvungne fortrampede sti. Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig. mine kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi med hnd og mund de kun den svimle stund, det netop er fra dig jeg ka' li.
3. Mde der venter os, og v, hvordan det gr. Bre uden trods, hva der s forestr. Glad ved en venlighed, men tro, at det bliver ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har krav p fred. Man os p mund og hnd, men man kan binde nd, og ingen er fangne, nr er fri. Vi har en indre her, som i sit eget vrd, nr vi kmper for det, vi ka li. Den, som sjlen rank, ka aldrig blie trl. Ingen ka regere det, som vi sel. Det lover vi med hnd og i fr en morgenstund, at drmme om frihed blir forbi.' ( Man binder os p og hnd, 1940)