1. efter blanke ting vil hvert et grdigt barn. Binde med en ring gr man som helbefarn. Tnk hvor har man tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og livet gr p vis: Man binder os p og hnd, med tusen stramme bnd, og det er besvrligt at sig fri. Vi skjul hos en, som ved at skrme os mod med sde kontrakter vi os i. Kunne vi forbyde de tre jeg lover dig var vi vist i krlighed p rlig vej. De ord, vi med hnd og mund, de glder kun den stund, til glden er borte og forbi.
2. og gteskab, kommer de hinanden ved? Krlighedens gab, til gr af led. Elskov er den vilde I gr den ud. fr den sin bekomst, men blomstrer i storm og slud. Man os p mund og hnd, med vanens tusen bnd, men ingen kan ejes. Vi os fri. I alle er en flugt de rde vilde flugt fra tvungne fortrampede sti. Du m ikke eje mig. Jeg ikke dig. mine kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi med hnd og mund de glder kun den stund, det netop er fra dig jeg ka' li.
3. Mde der venter os, og ingen v, det gr. Bre uden trods, hva der s forestr. ved hver en venlighed, men tro, at det bliver ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har krav p fred. Man binder os p og hnd, men man kan binde nd, og ingen er fangne, nr er fri. Vi har en fstning her, som styrkes i sit vrd, nr vi kmper for det, vi ka li. Den, som holder sjlen rank, ka blie trl. Ingen ka regere det, som vi sel. Det lover vi med hnd og i fr en morgenstund, at om frihed blir aldrig forbi.' ( Man binder os p og hnd, 1940)