1. efter blanke ting vil hvert et lille barn. andre med en ring gr man som helbefarn. Tnk har man stet tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og livet gr p vis: Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, og det er at flagre sig fri. Vi leger hos en, som ved at skrme os mod med sde vi luller os i. Kunne vi forbyde de tre jeg lover dig var vi vist i krlighed p rlig vej. De ord, vi med hnd og mund, de kun den korte stund, til glden er borte og forbi.
2. og gteskab, hvad kommer de ved? Krlighedens gab, til gr af led. Elskov er den vilde I gr den ud. fr den sin bekomst, men blomstrer i storm og slud. Man binder os p og hnd, med tusen stramme bnd, men kan ejes. Vi flagrer os fri. I alle er en flugt de rde vilde flugt fra pligternes fortrampede sti. Du m ikke eje mig. Jeg ikke dig. mine kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi med hnd og mund de glder kun den stund, det er kysset fra dig jeg ka' li.
3. Mde hvad der os, og ingen v, det gr. Bre skbnen trods, hva der s forestr. ved hver en venlighed, men uden tro, at det ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har ingen p fred. Man os p mund og hnd, men man kan ikke nd, og er fangne, nr tanken er fri. Vi har en indre her, som styrkes i sit vrd, nr bare vi for det, vi ka li. Den, som holder sjlen rank, ka aldrig trl. Ingen ka det, som vi bestemmer sel. Det lover vi med hnd og i fr en morgenstund, at om frihed blir aldrig forbi.' ( Man os p mund og hnd, 1940)