Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe efter ting
vil hvert et lille barn.
andre med en ring
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og gr p samme vis:
Man os p mund og hnd,
med tusen stramme bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at os mod ensomhed
med sde vi luller os i.
vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i krlighed p mere vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til glden er borte og forbi.

2. og gteskab,
hvad kommer de ved?
Krlighedens gab,
til gr af led.
Elskov er den vilde
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer i storm og slud.
Man os p mund og hnd,
med vanens tusen bnd,
men kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle er en flugt
de rde vilde flugt
fra pligternes fortrampede sti.
Du m ikke eje mig. Jeg ejer dig.
Alle mine kys er ikke ja og nej.
De ord vi svor med hnd og
de glder kun den stund,
det er kysset fra dig jeg ka' li.

3. Mde hvad der os,
og ingen v, det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
ved hver en venlighed,
men tro, at det bliver ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man binder os p og hnd,
men man kan ikke nd,
og ingen er fangne, nr er fri.
Vi har en fstning her,
som i sit eget vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som holder rank, ka aldrig blie trl.
ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at drmme om blir aldrig forbi.'
( Man binder os p og hnd, 1940)