Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe blanke ting
vil hvert et lille barn.
Binde med en ring
gr man som helbefarn.
Tnk hvor har man tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p vis:
Man binder os p og hnd,
med vanens tusen bnd,
og det er at flagre sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at skrme os mod
med sde vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre jeg lover dig
var vi vist i p mere rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de glder kun den stund,
til er borte og alting forbi.

2. og gteskab,
kommer de hinanden ved?
Krlighedens gab,
til gr af led.
Elskov er den blomst:
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men blomstrer hedt i og slud.
Man binder os p og hnd,
med vanens stramme bnd,
men ingen kan ejes. Vi os fri.
I krtegn er en flugt
de rde sansers flugt
fra pligternes fortrampede sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og nej.
De ord vi med hnd og mund
de kun den svimle stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde der venter os,
og v, hvordan det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
Glad ved en venlighed,
men tro, at det bliver ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man binder os p og hnd,
men man kan ikke nd,
og ingen er fangne, nr er fri.
Vi har en indre her,
som styrkes i sit vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som holder rank, ka aldrig blie trl.
Ingen ka regere det, som vi sel.
Det lover vi med hnd og
i fr en morgenstund,
at drmme om blir aldrig forbi.'
( Man os p mund og hnd, 1940)