Luyện nghe bài hát Man Binder Os PÃ¥ Mund Og HÃ¥nd

1. Gribe blanke ting
vil hvert et lille barn.
Binde andre med en
gr man som helbefarn.
Tnk har man stet tit
og et vindusparadis.
Helle, det er mit!
Og livet gr p samme
Man os p mund og hnd,
med vanens stramme bnd,
og det er besvrligt at sig fri.
Vi skjul hos en, som ved
at os mod ensomhed
med sde vi luller os i.
Kunne vi de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i krlighed p rlig vej.
De ord, vi med hnd og mund,
de kun den korte stund,
til er borte og alting forbi.

2. og gteskab,
hvad kommer de ved?
tomme gab,
til gr af led.
Elskov er den vilde
I gr den ud.
fr den sin bekomst,
men hedt i storm og slud.
Man os p mund og hnd,
med tusen stramme bnd,
men kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle krtegn er en
de rde sansers vilde
fra pligternes tvungne sti.
Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og nej.
De ord vi med hnd og mund
de glder kun den stund,
det netop er fra dig jeg ka' li.

3. Mde der venter os,
og ingen v, det gr.
Bre skbnen trods,
hva der s forestr.
Glad ved en venlighed,
men uden tro, at det ved.
Sge fred, i det vi vd,
at vi har ingen p fred.
Man binder os p og hnd,
men man kan ikke nd,
og er fangne, nr tanken er fri.
Vi har en indre her,
som i sit eget vrd,
nr vi kmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjlen rank, ka blie trl.
ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det vi med hnd og mund
i fr en morgenstund,
at drmme om blir aldrig forbi.'
( Man binder os p og hnd, 1940)