1. efter blanke ting vil hvert et grdigt barn. Binde andre med en gr man som helbefarn. Tnk hvor har man tit og et vindusparadis. Helle, det er mit! Og gr p samme vis: Man os p mund og hnd, med tusen stramme bnd, og det er at flagre sig fri. Vi leger hos en, som ved at skrme os mod med sde kontrakter vi os i. Kunne vi de tre ord: jeg lover dig var vi vist i p mere rlig vej. De ord, vi med hnd og mund, de kun den korte stund, til glden er borte og forbi.
2. og gteskab, hvad kommer de ved? tomme gab, til gr af led. er den vilde blomst: I gr den ud. fr den sin bekomst, men blomstrer i storm og slud. Man os p mund og hnd, med vanens stramme bnd, men kan ejes. Vi flagrer os fri. I krtegn er en flugt de rde vilde flugt fra pligternes tvungne sti. Du m eje mig. Jeg ejer ikke dig. mine kys er ikke ja og ikke nej. De ord vi svor med hnd og de glder kun den stund, det netop er fra dig jeg ka' li.
3. Mde hvad der os, og v, hvordan det gr. Bre uden trods, hva der s forestr. ved hver en venlighed, men uden tro, at det ved. Sge fred, i det vi vd, at vi har krav p fred. Man binder os p og hnd, men man kan binde nd, og ingen er fangne, nr er fri. Vi har en fstning her, som i sit eget vrd, nr bare vi for det, vi ka li. Den, som holder sjlen rank, ka blie trl. ka regere det, som vi bestemmer sel. Det vi med hnd og mund i fr en morgenstund, at drmme om frihed blir forbi.' ( Man binder os p og hnd, 1940)