Se Solen så elskovsrød Den lægger sit i bølgens skød Dog kan skildre det ret med ord tilbedende tier den hele kun blomsterne i vinden de kysse på kinden
men går vi hen hvor vi hen her fra går vi hen hvor vi hen her fra yeah,
oh,
I bugten hvor sivene gro der gynge i de elskende to i havet, i og højt i det blå alle tre jo himlen stå men allerhelligst blandt er øjet til visse
men hvor vi hen går vi hen her fra hvor vi hen går vi hen her fra yeah
himlen *mumlen* i det
hvad er det ved din der gør det at skride dine øjne som en perlekæde jeg har paraderne oppe med tager dem ned hvis du siger at du til månen vil jeg gerne med mit forsvar det aldrig fejl når vinden vender er jeg første mand der hejser mit forsvar det slår fejl hvis vi for hinanden er jeg første mand der rejser sig så
hvor vi hen går vi hen her fra hvor vi hen hvor vi hen her fra
den himmel den det reneste blå og der som stjernerne stå der skuer man klart i land man føler sig og dog en mand hver mod himlen sig taber og hjertet på sin skaber
men går vi hen, ja hvor vi hen her fra hvor vi hen(af) går vi hen her fra
hvor vi hen yeah yeah yeah yeah hvor går vi hen, hvor vi hen hvor går vi dog hen hvor går vi hen, hvor går vi hen, går vi hen går vi dog hen herfra hvor går vi hen, hvor går vi hen, hvor går vi hen, hvor vi dog hen herfra hvor går vi hen, hvor går vi hen, hvor vi hen, hvor går vi dog hen herfra
hvor går