Se Solen så elskovsrød Den lægger sit hoved i bølgens Dog hvem kan det ret med ord tilbedende tier den jord kun nikke i vinden de hinanden på kinden
men hvor vi hen hvor vi hen her fra hvor vi hen hvor vi hen her fra yeah,
oh,
I hist hvor sivene gro der gynge i båden de to i havet, i øjet og højt i det tre steder jo himlen stå men blandt disse er tilmed til visse
men hvor vi hen går vi hen her fra hvor vi hen går vi hen her fra yeah
himlen *mumlen* i det
hvad er det ved din der gør det svært at dine skinner som en perlekæde jeg har oppe med tager dem gerne ned hvis du siger at du ta'r til vil jeg gerne med mit forsvar det slår fejl når vinden vender er jeg første mand der sejl mit forsvar det slår fejl hvis vi falder for hinanden er jeg mand der rejser sig så
hvor vi hen går vi hen her fra hvor vi hen hvor vi hen her fra
den himmel den ejer det reneste og tankerne der som stjernerne der skuer man klart i land man føler sig barn og dog en hver mod himlen sig taber og tror på sin skaber
men går vi hen, ja går vi hen her fra hvor vi hen(af) hvor vi hen her fra
går vi hen yeah yeah yeah yeah hvor går vi hen, hvor vi hen hvor vi dog hen herfra hvor går vi hen, hvor vi hen, hvor går vi hen hvor vi dog hen herfra går vi hen, hvor går vi hen, hvor går vi hen, hvor går vi dog hen herfra hvor går vi hen, hvor vi hen, hvor går vi hen, hvor går vi dog hen herfra
hvor går