I Dit Korte Liv

Tilgi' jeg siger et letsindigt ord.
Det er klogt at De forstá¥r det straks.
Bare en lille hyldest til denne jord,
For vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer' end nok.
Vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske ká¦rlighed
findes vá¥ben mod et ragnarok.

I dit korte liv er hver time dyr
hvert sekund, et dyrt sekund
Du glemmer vel ikke at á¥rene ry'r
Se pᥠdit ur. Viserne flyr,
Hold dig vá¥gen, ven
Vores lille liv
sluttes inde af en sá¸vn.
Vi er af samme stof
som drá¸mme gá¸res af
det store tomme rum.

Alle som pá¥stá¥r, der findes mer
gir os veksler uden underskrift.
Mennesket har dyrket en hob ideer
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din ská¦bnes smukke lov
Hvert atom forlanger, du skal leve.
Menneske blev menneske i ká¦rlighed
gjort i elskov, ja, det blev vi dog.

I dit korte liv er det meste spildt.
Tá¦nk igennem punkt for punkt
Bedá¸m du det selv, og bedá¸m det kun mildt
Há¥ndtryk blev glemt
chancer blev spildt
Hold dig vá¥gen ven,
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat?
Det haster med det kys
Den kommer, fá¸r du tror
den drá¸mmelá¸se sá¸vn.