Blodsukker

{Vers 1}
Det var i 1848 og Danmark, vi havde slaver
Som laved' sukker til den rom et rige kræver
For at bli' så rige, som de var
Den er svær at forsvare
Henne i skolen har de glemt at forklare
Hvordan at slaverne de frigav sig selv
Og fik det til at lyde som om vi var en helt
Der gjorde det godt igen, så vi ikk' står i gæld
De' døde, dem vi skylder undskyldning til

{Bro}
En farmer sagde der måt' slaver på en gård
Når tiderne var hårde
Og jeg har brug for det sukker ind' i åren
For at blive indtil i morgen

{Omkvæd}
Det' blodsukker-sukker, yay-yay
Puklede for det hvide pulver-pulver, yay-yay
Det' blodsukker-sukker, yay-yay
En tørst der aldrig slukker-slukker, yay-yay

{Vers 2}
Slaveri, det var en hård ting
Men for os var det en ordning, der ga' forspring
Men hva' huskes og glemmes, når historien fortælles?
Hvem der' skurk, og hvem der' helte
Vælger dem, der ka' fortælle det
Vi glemt' krudtkammeret, hånd for hånd
Bytted' de krudt ud med sand indtil hver spand var tom {?}
De gik fra frihed, ingen hævn eller andet
Og tvang os til at gi' det op og smide alt krudtet i vandet

{Bro}
En farmer sagde der måt' slaver på en gård
Når tiderne var hårde
Og jeg har brug for det sukker ind' i åren
For at blive indtil i morgen

{Omkvæd}
Det' blodsukker-sukker, yay-yay
Puklede for det hvide pulver-pulver, yay-yay
Det' blodsukker-sukker, yay-yay
En tørst der aldrig slukker-slukker, yay-yay

{Vers 3}
De gik op til deres krænkere
Sagde,