Luyện nghe bài hát Adolf

Adolf var af velbåren
men han elsked Thora uden
så han sig lige ud fra Rundetårn
og slog sig rent forskrækkeligt
Hul i det

sad og græd ved nålen
Da hun fik at vide Adolfs
så gik hun hen og af vitriålen
og af den slemme drik hun nød
Hul i det

fader tålte ikke
at søn så skammeligt omkom;
så traurig hængte han sig i en
da han havde drukket flasken tom
Hul i det

Moderen fik knapt
at de sådan vandret bort
så hun sig tog en af opiummen
og sov sig død, ak, livets fryd er
Hul i det

Deres var af slagsen
da han mærked, blev væk
han sig samme dag med saksen
Da så det, døde hun af skræk
Hul i det

Og en mand, som kom fra Fyen,
skønt han slet, slet havde kendt
da han så, hvor galt det var i
skød han sig ved hus omtrendt
Hul i det

Jeg, som denne kasse
jeg er ked af livet, ser I vel
men jeg vil ikke dø som masse
Nej, jeg vil drikke mig ihjel

Hul i det